Lige nu er jeg måske ikke den rigtige til at belærer andre om det, for jeg har ikke været for god til at gøre det reglmæssigt…
-Og det skal jeg helt sikkert lærer nu!

I sidste uge var jeg så uheldig at min vandflaske åbnede i min taske på vej på arbejde, og i min taske var der bl.a min ekstern harddisk. Jeg tømmer meget hurtigt min taske, og min ekstern virker bestemt ikke våd. Jeg tænker ikke mere over det, og åbner butikken.
Søndag skal jeg så lige sende et par billeder som jo så ligger på min ekstern, og sætter den til computeren og det hele går fint. Efter vil jeg lige ordne lidt billeder, så jeg er klar til den sidste weekend på Jyllandsringen. Ca en halv time efter jeg har sat den til holder den op med at lyse, og tænker at måske ledningen sidder lidt løst, og flytter lidt på den, og den fortsætter så lidt endnu.
Kort efter stopper den så igen, og denne gang virker det ikke bare at flytte lidt på ledningen.
I en fart ringer jeg til min bedre halvdel, som er lidt nørdet indenfor elektronik. Hans bedste foreslå i første omgang er at forsøge i hans computer, men samme sker her, den lyser kort og går ud.

Nu skal den skilles ad, og jeg er så nervøs for at gøre skaden størrer. Dog får jeg den skilt ad, og kan se der er noget vand inden i den, og ja vand og elektronik er IKKE en god kombi. DON’T try it!

Hvad er det lige man gør, når man står der med en ekstern der er skilt ad, og der er vand i den?
Man tørrer det af med noget køkkenrulle, og finder en fin ikea lynlås pose og ris. Hælder en masse ris i posen, lægger ekstern ned i, med den ende hvor der er fugt, og sørg for der er lidt over det hele.
Jeg valgte at ligge den på badeværelset, da der er varmest der (og ja nogen vil sige at der også er mest fugt der, men husk lige den ligger i en lukket pose), men ved ikke om det gør en forskel, men ris suger ihvertfald fugten til sig.

Eksternen er sendt videre til min onkel, som heldigvis også ved en helt del om elektronik, og han har fået liv i den, og det er en kæmpe lettelse for mig.
Heldigvis har jeg de fleste af billederne et andet sted, men der ville nok lige være nogle stykker som manglede…

Jeg har været heldig, meget heldig for det her kunne lige så godt være blevet en meget træls oplevelse (mere end det er), og for den sagsskyld meget dyr, hvis jeg skulle have en IT ekspert ind over det. Så jeg er taknemmelig for at være så heldig, og må sige at jeg helt sikkert skal lærer at tage noget mere back up, i stedet for kun hvert halve år, eller hvor sjælendt det nu var, men “Det sker jo aldrig for mig” ! Jo Lonni, det kan det godt, du er ikke bedre end alle andre 😉

I dag landende der så en ny ekstern, som jeg skal have i brug, og back up, skal til at ske ja en gang i måneden hvis ikke oftere.
HUSK DET! Det gør ondt at miste alle ens minder, og ja andres billeder for mit vedkommende.

// Lonni