Som mange af jer ved, så var jeg sidste weekend til Copenhagen Historic Grand Prix. Jeg nyder hver evig eneste weekend jeg deltager i noget med DTC. Der er en helt vildt god stemning, og et fantastisk sammenhold i de forskellige teams, og det er så fantastisk at se.
Der ud over må jeg så sige at byløb altså bare indebærer en del udfordringer både som fotograf og kører. Nogen er jer har måske set udsendelserne, men til jer som ikke har, kan jeg fortælle at der også denne gang var den del biler som fik skader, og nogle stykker som ikke gennemførte.
Men allerede næste weekend, er de klar igen på Ring Djursland, og jeg glæder mig til endnu engang at være der 🙂
Min akkreditering er sendt, så må jeg jo bare krydse fingrer for at jeg også denne gang bliver godkendt.
Så ved jeg ikke om i har bemærket at der faktisk er en som har skiftet farve fra løbet på Padborg til CHGP?
Altså jeg ved godt at Jan Magnussen ofte skifter farve, men det har han faktisk ikke gjort den her gang. Nej det er faktisk Ronnie Bremer, som ikke længere har den blå farve på bilen, nu er den næsten helt sort 😉 (Bemærk ændringerne fra billedet i toppen, til billedet i bunden)